Posts RSS Comments RSS 3 Posts and 2 Comments till now

Nyt Lyt! Godt cremet for øregangen!

Her sent på tirsdagen blev mit musikalske øre fornyet. Og det skete pussigt nok gennem en af min lillebrors gamle venners MySpace site. Bandet hedder Tetris = Therapy og spiller noget temmelig holdbart electronica. Deres numre hænger ikke bare melodisk ganske glimrende sammen. De fik undertegnede til at læne sige tilbage og bare nyde tilværelsen i lænestolen - kun fokuseret på at lytte. Specielt blev jeg grebet af en stille snigende ro, da numrene ‘the end of the season’ , ‘Big Tasty’ og  ‘foofaraw’ stille flød ud gennem højtalerne. De er helt bestemt værd at stifte et bekendtskab med, så tag og stik ind og tag en lytter. Som en lille bonus har de faktisk lagt hele 6 numre ud, du frit kan hente ned, smide over på iPod’en (eller hvad du nu benytter til den slags) og i solskinsvejr lægge dig ud i en park og bare stirre op i den blå himmel og ikke andet end blot nyde at være menneske.

Nok herfra den kant af: Godnat!!

mitego.dk/mmm

mitego.dk/mmm  er: Medier Mod Medielicens og er en kreds af medier, som ikke mener staten bør have noget som helst at sige i formidling af nyheder, underholdning, sport og nyhedsstof generelt.

Jeg er stærkt imod en medielicens, men er som sådan ikke imod licens. Det er det element, der ved lov siger, at man  så snart man er i besiddelse af et interaktivt apparat skal betale licens. Dvs., at det for en almindelig hverdags dansker er kropumuligt at slippe uden om medielicensen, da stortset alle danskere har en mobiltelefon. Er den så gammel at der hverken er radio eller browser i den, så kan man slippe udenom, men kan den gå på nettet, så er du hængt op. Og det selvom du aldrig i dit liv har været inde på dr.dk. Og som verden er i dag kan du jo næsten ikke fungerer som menneske, hvis ikke du har mulighed for at komme på internettet, bare engang imellem. Og kan du det, ja hov, så har du jo mulighed for at bruge dr.dk’s hjemmeside og så skal du da betale licens - ja det skal du da da. Også selvom du aldrig i dit liv kunne drømme om at bruge deres hjemmeside. Hvis du som jeg i gennemsnit bruger dr’s website maks 10 gange om året betaler du faktisk 219,- hver gang du kigger på hjemmesiden. Medielicensen er i 2008 fastsat til 2.190,- og den stiger hvert år.

Så indfør dog bare en smule brugerbetaling. Man kunne i det mindste indføre en gradvis brugerbetaling for nogle af dr.dk’s tjenester. Eksempelvis hvis man skulle ind og finde noget i arkivet på dr.dk eller se livetv eller lignende. TV2 har eksempelvis flere former for abonnementer på deres nettv og det fungerer fint. Jeg ville da med glæde betale for at gå i dr’s arkiver, hvis der var noget jeg ønskede at finde eller en artikel jeg ville læse det hele af. Nøjagtig som man gør det på Jyllands Postens side, jp.dk. Her får du et preview af artiklerne og vil du læse det hele eller måske dagens avis, betaler du for det. Og det vil jeg gerne, meget gerne endda. HVIS JEG BRUGER DET!!

Endnu en af de der belastende blogs…

Nå, så blev jeg også smart og fik lavet sådan en smart blog. Vil prøve om jeg kan få lavet et selvstændigt design, så det ikke ser så håbløst ud, men man kan jo heller ikke få alt gratis;-)

Samtidig siger vi lige tak for support til den kære fætter Peter (stiern.com)